Min næste opgave var at få aflæst styringen til gulvvarmen, for at vide om der var tændt for den. I mit teknikrum herhjemme bliver alle rørene til gulvvarme styret af telestater der er koblet til en styreenhed. Så af med låget til styreenheden og frem med multimeteret. Jeg fandt ud af at styreenheden sender 24 volt til telestaten når den skal åbne, og 0 volt når den skal lukke. Men hvordan skal jeg nu få dette signal sendt til IoT? Jeg vidste jeg ville bruge en Raspberry Pi, men den skulle have signalet ind på en af sine GPIO ben. Men de er kun beregnet til 3,3 volt. Så hvis jeg bare koblede 24V på GPIO, så ville jeg brænde min Pi af. Jeg Googlede en del og fik gode råd på Facebook. Men fandt frem til at den bedste løsning var at bruge en optocoupler. Det danske ord er vist fototransistor. Det er en lille chip der indeholder en lysdiode og en lys lysfølsom modstand.
På denne måde kunne telestaternes 24 volt kredsløb være fuldstændig isoleret fra Pi’s 3,3 volt kredsløb. Og derved beskytte min Pi. Selv hvis nogle komponenter brændt af eller lignende, var der ingen risiko for at der ville løbe 24V ind i min Pi.
Så er det bare igang med et nyt breadboard og få testet af om kredsløbet virker.
Efter jeg har konstanteret at jeg får det 3,3v output jeg har brug for, afhængig af om der er 24v eller 0v som input, så var det bare med at på finpudset lidt på ideen, og udvide hist og her. Jeg tilføjede nogle LED, som kunne lyse hhv. når der var støm på Pi, og til at indikere om gulvvarmen var tændt. Og så selvfølgelig et signal ind på et GPIO ben, så jeg kan trigge noget kode som sender signalet til IoT.
Under min forskning på internettet om fhordan jeg skulle bygge det her kredsløb op, stødte jeg ofte på diagrammer, billeder af breadboards osv som havde et vandmærke hvor der stod Fritzing. Så det måtte jeg jo også lige undersøge hvad var. Det vist sig at være et super stykke gratis software, hvor man kunne sætte komponenter i et breadboard på skærmen, og dette ville så automatisk kunen generere et rigtigt el diagram. Man kunne også gøre det den anden vej rundt, hvor man først tegnede diagrammet, og derefter flyttede de valgt komponenter på plads i et breadboard.
Men hvad der var endnu mere imponerende, syntes jeg, var at men også kunne designe en printplade (PCB) med de komponenter man have sat ind i diagrammet og breadboardet. Og det var ret sjovt at lege med. Man kan lege en del med at få det til at passe på mindst muligt plads uden at nogle forbindelser laver uønsket kontakt. Man kan lave meget komplicerede PCB, men jeg holdt mig til den “simple” udgave med forbindelser på 2 sider og kun komponeneter der skulle loddes i huller på printet. Men hvis man er sej til det, så kan man lave PCB med forbindelser i 4 lag og pomponenter der ikke stikkes igennem printet, men kun loddes ovenpå. (Det prøver jeg nok senere) 🙂
Jeg fik udviddet min ide fra breadboardet til en PCB der kunne modtage 24v signal fra 9 uafhængig kanaler og sende signalet via en optocoupler til de rigtige ben på et stik der er magen til GPIO på Raspberry Pi 3. Jeg designede også et andet lille pring der kan holde 9 lysdioder til at signalere om kanalen er tændt og en 10. diode til at signalere om Pi er tændt. Og der er selvfølgelig lavet huller i begge print, så de kan kobles sammen via nogle ledninger der loddes i. Der er også lavet plads til skrueterminaler som jeg kan sætte ledninger fra Telestaterne i, og så et fladkabel videre til Pi. Resultatet af dette designarbejde kan du se her nedenfor
Og editoren i Fritzing viser det på denne måde
Men hvordan får jeg så et rigtig print ud af denne tegning på computeren? Jo, her kommer Kina igen ind i billedet. 🙂 Der er mange webshops, hvor du kan bestille dit eget special designet print. Ens for dem alle er at de bare skal have nogle filer i et format der hedder Gerber. Og selvfølgelig kunne Fitzing eksportere i dette format. Så nu var det bare at finde et billigt sted at få dem produceret. Og det må man sige jeg gjorde. Jeg fandt en side i Kina hvor det koster USD 5 per print. Og så får man endda 10 stk af hver. Igen er fragt gratis, men denne gang skriver de at det kun tager 3 dage at producere en ordre, og 7 dage at sende til Europa. Det lyder næsten for godt til at være sandt. men for ca. kr 65 har jeg nu 20 specialproducerede printplader på vej til mig. TNT har haft ringet idag, så de burde komme med posten i morgen. Jeg bestilet den 13. om aftenen og jeg får dem den 17. Det er da utroligt 😮
Når det hele kommer hjem, så skal jeg igang med at lodde. Jeg får masser af plader at eksperimentere med. Men når den er lavet færdig, så skal det hele monteres i en lille sort plastic æske, hvor der skal bores huller til alle ledninger og dioder. Dem har jeg selvfølgelig også bestilt 5 af fra Kina. 🙂
Jeg skal nok lave et nyt blog indlæg, når jeg har fået bygget den.